Logo
  • Borger
  • Erhverv
  • Kultur, Fritid og Turisme
  • Politik
  • Kommunen

> Barn > Bolig og Byggeri

> Ung > Miljø og Natur

> Voksen > Trafik og Veje

> Senior > Beredskab

> Affald og Miljø > Arbejdskraft

> Erhvervsservice > Erhvervsstrategier

> Landbrug og virksomheder > Tilladelser og bevillinger

> Udbud og Indkøb > Erhvervsgrunde og erhvervsejendomme

> Begivenheder og Events > Kultur og fritid

> Fritidsliv > Aktiviteter for børn og unge

> Turisme > Naturoplevelser

> Kultursamarbejde > Prisuddelinger

> Byråd og Udvalg > Politikker og Planer

> Råd og Nævn > Visioner og Strategier

> Dagsordener og Referater > Økonomi og Budget

> Høringer og Afgørelser > Valg

> Kontakt og åbningstider > Om kommunen

> Landsbyliv > Tilflytter

> Presse og kommunikation > Nyheder, presse og sociale medier

> Kommunen som arbejdsplads > Fundraising og crowdfunding

Du er her: Forside / Politik / Dagsordener og Referater

  • Dagsordener og Referater
    • > Web-Tv fra byrådsmøder
    • > Hvad talte de om?

Dagsordener og Referater

Her kan du finde online dagsordner og referater fra møderne i Vesthimmerlands Kommunes Byråd, Økonomiudvalg, de stående udvalg samt en række andre udvalg.

Dagsorden med kuglepen

 

Udvalg: Økonomiudvalget

Mødedato: 9/11/2019 3:00:00 PM

Sagspunkter der blev behandlet på mødet: Fold alle ud
  • 307.
    Godkendelse af dagsorden

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 00.22.02-G01-42-18

      Sagsbeh.:Eva Bach

       

      
    • Resume

      Godkendelse af dagsorden er et fast punkt på møderne i Økonomiudvalget.

       

      
    • Baggrund

      Godkendelse af dagsorden.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Ingen aktuel lovgivning.

       

      
    • Økonomi

      Udgiftsneutral.

       

      
    • Procesplan

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Økonomiudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at dagsordenen godkendes.

       

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      Dagsorden inklusiv tillægsdagsorden med punterne 320-322 blev godkendt.

       

      
    
  • 308.
    Budgetopfølgning pr. 30. juni 2019 - Økonomiudvalgets område

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.:    00.30.14-Ø00-4-19

      Sagsbeh.: Hans Jørgen Møller

       

      
    • Resume

      I henhold til kommunens retningslinjer for budgetopfølgning skal fagudvalgene i september måned tage stilling til budgetopfølgningen pr. 30. juni.

       

      
    • Baggrund

      For Økonomiudvalgets eget område viser budgetopfølgningen følgende resultat:

       

       

      I de kommunale indtægter er der indregnet en negative regulering af beskæftigelsestilskuddet (efterregulering af 2018 og midtvejsregulering af 2019). Det medfører en mindreindtægt på netto 1,687 mio. kr.

       

      Beløbet forventes trukket i bloktilskudsudbetalingerne i 4. kvartal 2019.

       

      Af større afvigelser kan nævnes:

       

      Merudgiften på driften kan henføres til flere forhold:

      - Overgang til nyt økonomi og lønsystem jfr. Byrådsmødet den 20. juni 2019 sag nr. 100.
        merudgiften på 2,5 mio. kr. i 2019 finansieres af tilbagebetaling fra Landsbyggefonden

      - Byggesagsbehandling 0,650 mio. kr.

      - Valg til EP og folketinget har i 2019 medført en merudgift på 0,560 mio. kr.

      - Udgifter til arbejdsskade og andre forsikringer medfører i 2019 en merudgift på 0,900 mio. kr.

       

      Mindreindtægten på renter kan primært henføres til Byrådets beslutning om først at opkræve garantiprovision for tidligere givne garantiter til forsyningsselskaber i 2020. Der mangler herved et provenu i 2019 på 1,5 mio. kr.

       

      Kassen har haft udlæg til etablering af Kimbrerparken. Der kan nu aflægges byggeregnskab, og lån kan hjemtages med 19,620 mio. kr..

       

      Jfr. omlægnign af koncernløsningn (økonomi og løn) er under Økonomiudvalgets drift optaget en merudgift til implementering i 2019. Denne udgift kompenseres af tilbagebetaling af indskud i Landsbyggefonden vedr. Ulstruplund, hvor der er tilbagebetalt 2,4 mio. kr.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Ingen relevant lovgivning.

       

      
    • Økonomi

      Jfr. sagsfremstillingen.

       

      
    • Procesplan

      Næste obligatoriske budgetopfølgning er pr. 30. september 2019, som fremlægges for Økonomiudvalget i november måned 2019.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Økonomiudvalget - og indgår derefter i den samlede budgetopfølgning for  hele kommunen.

       

      
    • Indstilling

      • at budgetopfølgningen pr. 30. juni 2019 tages til efterretning.

       

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      Taget til efterretning med den bemærkning, at indtægten for garantiprovision indgår i budget 2019.

       

      
    • Bilag

      Budgetopfølgning 190630 ØK

      
    
  • 309.
    Budgetopfølgning pr. 30. juni 2019 - samlet opgørelse

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.:   00.30.14-Ø00-4-19

      Sagsbeh.: Hans Jørgen Møller

       

      
    • Resume

      Budgetopfølgningen pr. 30. juni 2019 skal ifølge tidsplanen fremlægges for fagudvalgene i september måned.

       

      
    • Baggrund

      På baggrund af de udarbejdede dagsordener til fagudvalgene - med budgetopfølgningerne som bilag - fremkommer følgende forventede regnskabsresultat for 2019.

       

       

      Finansiering

      I de kommunale indtægter er der indregnet en negative regulering af beskæftigelsestilskuddet (efterregulering af 2018 og midtvejsregulering af 2019). Det medfører en mindreindtægt på netto 1,687 mio. kr.

      Beløbet forventes trukket i bloktilskudsudbetalingerne i 4. kvartal 2019.

       

      Af større afvigelser kan nævnes:

       

      Driftsudgifter

       

      Økonomiudvalget:

      Merudgiften kan henføres til flere forhold:

      - Overgang til nyt økonomi og lønsystem jfr. Byrådsmødet den 20. juni 2019 sag nr. 100.
        merudgiften på 2,5 mio. kr. i 2019 finansieres af tilbagebetaling fra Landsbyggefonden

      - Byggesagsbehandling 0,650 mio. kr.

      - Valg til EP og folketinget har i 2019 medført en merudgift på 0,560 mio. kr.

      - Udgifter til arbejdsskade og andre forsikringer medfører i 2019 en merudgift på 0,900 mio. kr.

      Børne- og Familieudvalget:

      Merudgiften kan henføres til flere forhold. Her nævnes de største:

      - Forebyggelse og anbringelser af børn og unge forventes at medføre en merudgift på 7,000 mio. kr.

      - Daginstitutionsområdet med en mindreudgift på 1,2 mio. kr.

       

      Der er anslået overførsler til 2020 på 7,0 mio. kr. fordelt med 3,4 mio. kr. for Sundhedsudvalget, 0,5 mio. kr. for Børne- og Familieudvalget og 0,8 mio. kr. for Kultur- og Fritidsudvalget og 2,0 mio. kr. for Økonomiudvalget.

       

      Anlæg

       

      Sundhedsudvalget:

      Mindreudgiften kan primært henføres til anlægsprojekter der ikke afsluttes i 2019, og hvor anlægsmidlerne søges overført til 2020

      Forvaltningen har anslået 9,758 mio. kr.

      Kultur- og Fritidsudvalget:

      Mindreudgiften kan primært henføres til anlægsprojekter der ikke afsluttes i 2019, og hvor anlægsmidlerne søges overført til 2020

      Forvaltningen har anslået 21,096 mio. kr.

      Teknik- og Miljøudvalget

      Merudgiften kan henføres til byggemodningsregnskaber der nu lukkes. Det skal hertil bemærkes, at der for byggemodningerne er usolgte grunde til en værdi af ca. 7,4 mio. kr.

      På anlægskonti forventes overført negativt restbudget på 13 mio. kr. til 2020, herunder endnu ikke realiserede salgsindtægter på 24,5 mio. kr. i forbindelse med igangværende byggemodninger på Galgehøj, Langmosen og Majsmarken.

       

      Optagelse af lån

      Kassen har haft udlæg til etablering af Kimbrerparken. Der kan nu aflægges byggeregnskab, og lån kan hjemtages med 19,620 mio. kr.

       

      Balanceforskydninger

      Jfr. omlægnign af koncernløsningn (økonomi og løn) er under Økonomiudvalgets drift optaget en merudgift til implementering i 2019. Denne udgift kompenseres af tilbagebetaling af indskud i Landsbyggefonden vedr. Ulstruplund, hvor der er tilbagebetalt 2,4 mio. kr.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Se under økonomi.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Styrelsesloven og kommunens retningslinjer for budgetopfølgninger.

       

      
    • Økonomi

      Jfr. sagsfremstillingen er der i forhold til det korrigerede budget:

      • Manglende indtægter på 1,687 mio. kr.
      • Driftsudgifterne viser et merforbrug på 8,225 mio. kr.  
      • Der er manglende renteindtægter på 1,707 mio. kr.
      • Anlægsudgifterne viser et mindreforbrug på 24,993 mio. kr.
      • Forsyningsområdet viser en merudgift på 4,5 mio. kr.
      • Afdrag på lån viser en mindreudgift på 0,450 mio. kr.
      • Optagelse af lån viser et merprovenu på 19,620 mio. kr.
      • Balanceforskydninger viser et mindreforbrug på 2,350 mio. kr.

       

      Ovenstående tal er det forventede regnskabsmæssige resultat.

      Herudover forventes der overført ikke forbrugte drifts- og anlægsmidler for i alt 24,0 mio. kr. til 2020 - og som således vil påvirke likviditeten i 2020.

       

      
    • Procesplan

      Budgetopfølgningen har været forelagt de faglige udvalg primo septembe måned 2019.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Byrådet via Økonomiudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at resultatet af budgetopfølgningen tages til efterretning

       

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      Administrationens indstilling anbefales godkendt med den bemærkning, at indtægten for garantiprovision indgår i budget 2019.

       

      
    • Bilag

      Budgetopfølgning 190630 ØK

      Budgetopfølgning TMU 2 kvt.

      Budgetopfølgning 300619 SUND

      Budgetopfølgning 300619 KF

      Budgetopfølgning 300619 BESK

      Budgetopfølgning 300619 BF

      
    
  • 310.
    Høringssvar Budget 2020 - Økonomiudvalgets område

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.:     00.30.10-S00-56-19

      Sagsbeh.:  Hans Jørgen Møller

       

      
    • Resume

      Budgetalternativerne til budget 2020-2023 (bidrag til råderum, driftsønsker og anlægsønsker) har været udsendt til de høringsberettigede.

      Høringsfristen var den 23. august 2019.

      Høringssvarene skal forelægges for fagudvalgene i møderne i september måned 2019.

       

      
    • Baggrund

      For Økonomiudvalgets område er der indgået 59 svar.

       

      ØKdr-001

      Databeskyttelsesforordningen

      3 stk.

      ØKdr-003

      Byggesagsbehandling

      2 stk.

      ØKdr-004

      Ressourcer til køb og salg

      1 stk.

      ØKdr-006

      Ressourcer til grundvand

      2 stk.

      ØKdr-007

      Ressourcer til Ejendomscent

      2 stk.

      ØKdr-008

      Ressourcer til work and live

      3 stk.

      ØKdr-009

      Døgnvagt IT-området

      2 stk.

      ØKdr-101

      Ny hjemmeside

      2 stk.

      ØKdr-102

      Live TV

      2 stk.

      ØKdr-103

      Forsamlingshusmøder

      2 stk.

      ØKdr-104

      Det uformelle møde

      2 stk.

      ØKdr-105

      Kantineordning

      12 stk.

       

       

       

      ØKan-001

      Landsbyfornyelse

      3 stk.

      ØKan-010

      P-Pladser ved Rådhuset

      6 stk.

      ØKan-021

      Senior bofællesskaber

      2 stk.

       

       

       

      ØKrå-004

      Administrative besparelser

      13 stk.

       

      Der vedlægges et samlet dokument med de indkomne svar. 

       

      
    • Forventet konsekvens

      De hørinsberettigedes kommentarer til budgetalternativerne fremgår af vedlagte bilag til sagen.

      
    • Organisering og kommunikation

      Udvalgenes budgetalternativer har i perioden 6. august – 23. august 2019 været i høring.

      Beslutning træffes på laveste MED-niveau (der hvor sagen vedrører). Lokaludvalg og fællesudvalg høres først og derefter forvaltningsudvalg og MED-Hoveudvalg. 

      Uanset at høringsretten er på laveste MED-niveau må de overliggende MED-udvalg også kommentere budgetalternativer, der berører eget eller underliggende udvalg. 

      De indkomne høringssvar skal forelægges for fagudvalgene i perioden 2. – 4. september 2019 (Økonomiudvalget den 11. september 2019).

       

      
    • Lovgrundlag

      Styrelsesloven, MED-lovgivningen og Vesthimmerlands Kommunes drejebøger om budgetlægningen for budget 2020.

       

      
    • Økonomi

      Alle budgetalternativer kan påvirke den endelige budgetbalance.

       

      
    • Procesplan

      Alle budgetalternativer indgår som en del af budgetmaterialet, der behandles af Byrådet på budgetseminaret samt under 1. og 2. behandling af budgettet.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Økonomiudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at høringssvarene tages til efterretning, og indgår i de videre budgetdrøftelser herunder budgetseminaret.

       

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      Taget til efterretning.

       

      
    • Bilag

      Høringssvar til budgetalternativer 2020 ØK

      
    
  • 311.
    Anlægsregnskab - Køb af Stenildvadvej 14 Aars

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 00.32.04-S00-1-19

      Sagsbeh.: Adnan Fejzic

       

      
    • Resume

      Godkendelse af anlægsregnskab for køb af Stenildvadvej 14, 9600 Aars.

       

      
    • Baggrund

      Den 14. november 2018 havde Økonomiudvalget besluttet at erhverve ejendommen beliggende på Stenildvadvej 14, 9600 Aars med henblik på udvikling til boligformål.

       

      Regnskabet samt købsaftalen er vedlagt til sagen.

       

      Følgende bevillingsregnskab kan opstilles (hele kr.):

       

      Udgifter

      Indtægter

      Netto

      Anlægsbevillinger

      2.025.000

      0

      2.025.000

      Regnskab

      2.013.660

      0

      2.013.660

      Afvigelse

      11.340

      0

      11.340

       

      Der har været et mindreudgift på 11.340 kr. Vesthimmerlands Kommune har selv stået for tinglysning og dermed har kommunen sparet en advokatregning.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Ifølge Indenrigsministeriets "Budget- og regnskabssystem for kommuner" skal der

      aflægges særskilt anlægsregnskab for projekter med en bevilling eller et forbrug på 2

      mio. kr. og derover.

       

      
    • Økonomi

      Se afsnittet "Baggrund" ovenfor.

       

      
    • Procesplan

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Byrådet via Økonomiudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at anlægsregnskabet for køb af Stenildvadvej 14, 9600 Aars godkendes.
      • at mindreudgiften på 11.340 kr. tilføres kassebeholdningen.

       

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      Økonomiudvalget besluttede, at regnskabet ikke aflægges nu, men indgår i det samlede budget og regnskab for den kommende udstykning på Galgehøj.

       

      Regnskabet skal således ikke forelægges Byrådet til godkendelse.

       

      
    • Bilag

      Købsaftale

      Anlægsregnskab

      
    
  • 312.
    Tillægsbevilling - Digterportalen - Thit og Johannes V. Jensen Museet

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 00.30.18-Ø00-3-19

      Sagsbeh.: Mia Østergaard

       

      
    • Resume

      Der søges om en tillægsbevilling til drift af formidlingsprojektet som en del af Digterportalen ved Thit og Johannes V. Jensen Museet på 976.000 kr.

       

      
    • Baggrund

      På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 29. november 2017 blev det besluttet at formidlingsprojektet ved Thit og Johannes V. Jensen, Digterportalen, skulle overgå som et kommunalt projekt.

      Formidlingsprojektet hænger sammen med anlægsprojekt sammenbygning af Thit og Johannes V. Jensen Museet.

       

      Det primære formål med projekt "Digterportalen - Der er magi i litteraturen" er at løfte den særlige kulturarv, der er tilstede i museet og i litteraturen omkring Thit og Johannes V. Jensen. At skabe involverende, aktive og spændende oplevelser for borgere, skoler, institutioner, foreninger og turister. Digterportalen vil på en og samme tid skabe en selvstændig litteratur- og kulturoplevelse, og en sammenhængskraft i den samlede oplevelse af Himmerland.

      De besøgende inviteres til at fortsætte ud i byen, hvor de to forfattere voksede op, og ud i den himmerlandske natur, med fokus på de digte, myter og erindringer, der er skrevet over den særlige by, natur og stemning.

       

      Projektet påbegyndes og forløber over efteråret 2019.

       

      Nordea Fonden har meddelt tilsagn på 976.000 kr. til projektet. Projektet er dermed fuldt finansieret af Nordea Fonden.

      Idet tilskuddet modtages af en fond, afløftes tilsagnsbeløbet med 17,5 %. Budgettet til projektet udgør herefter 805.200 kr.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Projektet placeres under området Tilskud til museer under Kultur- og Fritidsudvalget.

       

      
    • Lovgrundlag

      Den kommunale styrelseslov samt Kommunens regulativ for økonomistyring.

       

      
    • Økonomi

      Projektet er udgiftsneutralt i projektperioden, idet der er tale om eksterne midler.

       

      
    • Procesplan

      Sagen videreføres til Byrådet og Økonomiudvalget via Kultur- og Fritidsudvalget.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Byrådet via Øknomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at der under Kultur- og Fritidsudvalget, drift gives:
        • en udgiftsbevilling på 805.200 kr. i 2019.
        • en indtægtsbevilling på 976.000 kr. i 2019.
      • at der gives en udgiftsbevilling på 170.800 kr. til afregning af 17,5 % i fondsmoms.
      • at sagen videreføres til Økonomiudvalget.

       

      Kultur- og Fritidsudvalget, 4. september 2019, pkt. 93:

      Fraværende: Signe Nøhr

       

      Administrationens indstilling anbefales godkendt. 

       

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

       

      
    • Bilag

      Projektbeskrivelse_Digterportalen (820-2017-18455)

      
    
  • 313.
    Serviceniveau i Sundhedsplejen

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 00.01.00-A00-4-19

      Sagsbeh.: Birgit Marie Graversgaard

      
    • Resume

      Børne- og Familieudvalget forelægges forvaltningens forslag til et revideret serviceniveau for Den Kommunale Sundhedspleje som følge af reduktion af Sundhedsplejens budget i forbindelse med budget 2019.

      
    • Baggrund

      I forbindelse med budgetforliget for 2019, blev det besluttet, at reducere i budgettet for Sundhedsplejen med i alt kr. 775.000. Dette svarer til, at sammenlægge ledelsen samt at nedlægge en sundhedsplejeskestilling. Budgettet udgør i dag kr. 6.659.000, hvilket hovedsageligt anvendes til lønudgifter.

       

      Reduktionen i Sundhedsplejens budget har medført et behov for at revidere serviceniveauet. Nedenståede forslag til et revideret serviceniveau i Sundhedsplejen, er udarbejdet med afsæt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

       

      Sundhedsplejens ydelser tager afsæt i Sundhedsloven samt Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge (se bilag).  

      
    • Forventet konsekvens

      Sundhedsplejens indsatser dækker over henholdsvis småbørnsområdet (0-6 år) og skoleområdet (7-16 år)

       

      Småbørnsområdet:

      Sundhedsplejerskens indsats tager udgangspunkt i familiens og barnets ressourcer. Indsatserne på småbørnsområdet består hovedsageligt af hjemmebesøg. Enkelte besøg kan dog henlægges til konsultation i Aars, Aalestrup, Farsø eller Løgstør, hvor der er lokaler og faciliteter hertil.

       

      Skoleområdet:

      Sundhedsplejerskens indsats tager udgangspunkt i konsultationer i skolen, hvor sundhedsplejersken skal forebygge og afdække sundhedsmæssige problemstillinger hos den enkelte elev.

      I skoleregi er visse af undersøgelserne skal-ydelser; det drejer sig om ind- og udskolingskonsultation samt to på hinanden følgende (et års interval) vægt- og højdemålinger.

       

      Foruden ovenstående er Sundhedsplejen hovedansvarlig for Familieiværksætterne. Familieiværksætterne er et tilbud til førstegangsfødende forældre og består af 12 kursusgange. Familieiværksætterne er udmøntet på baggrund af Sundhedsaftalen i Region Nord 2015-2018 (forlænget til 2019). Endelig har sundhedsplejen løftet en væsentlig opgave i projektet Spædbarnsteam, hvor familier med et særligt behov tilbydes en mere målrettet indsats fra Sundhedsplejen i barnets første levemåneder.

       

      I nedenstående skemaer fremgår forslag til fremtidigt serviceniveau i Sundhedsplejens indsatser sammenholdt med Sundhedsstyrelsens anbefalinger og det seneste godkendte serviceniveau i Vesthimmerlands Kommune fra år 2011.

      1.    Småbørnsområdet

       

      Sundhedsstyrelsens anbefalinger

       

      Seneste godkendte serviceniveau (2011)

      Foreslået fremtidigt serviceniveau

      1

      Graviditetsbesøg ved særligt behov

       

      Graviditetsbesøg ved særligt behov

      Graviditetsbesøg ved særligt behov

      2

      1. Barselsbesøg

      Barselsbesøg på 3-5 dagen

       

      Barselsbesøg på 3-6 dagen

      4

      Etableringsbesøg

       

      Etableringsbesøg

      Etableringsbesøg evt. i konsultation

       

      5

      3 (4 ugers besøg)

       

      3-4 ugers besøg

      3-4 ugers besøg evt. i konsultation

       

      6

      2 måneders besøg

       

      2 måneders besøg (EPDS)*

      Etablering af mødregruppe

      2 måneders besøg evt. i konsultation (EPDS)

       

      7

      4-6 måneders besøg

       

      Deltagelse i mødregruppe/oplæg

      4-6 måneders besøg evt. i konsultation (ADBB)**1

       

      8

      8-10 måneders besøg

       

      8-10 måneders besøg

       

      -

      9

      Småbørns besøg (1-5 år)

       

      -

      -

      10

      Behovsbesøg til særligt sårbare efter faglig vurdering

       

      Tilbydes efter fagligt skøn

      Tilbydes efter fagligt skøn

      11

      Børn med særlige behov tilbydes hjemmebesøg udover 1 års alderen (bekendtgørelsen)

       

       

      -

       

      -

      12

      Andre aktiviteter end hjemmebesøg

       

      Konsulentbistand til dagtilbud/skoler, tværfagligt/tværsektorielt samarbejde, gruppeaktiviteter, kvalitetssikring og udvikling, supervision og praktikvejledning til studerende 

      Etablering af mødregrupper 

       

      kostvejledning ved ca. 4 måneders alderen i disse grupper

       

      Åbent hus/babycafe

      (10 gange 3 om året)

      Etablering af mødregrupper til flergangsfødende

       

       

      *Edinburgh Postnatal Depression Scale (EPDS) er en screening for fødselsdepression/-reaktion

      ** Alarm Distress Baby Scale (ADBB) er en systematisk og standardiseret metode, som anvendes til at opspore vedvarende social tilbagetrækning som indikator på psykisk mistrivsel hos spæd- og småbørn.

      2. Skoleområdet

       

      Sundhedsstyrelsens anbefalinger

      Seneste godkendte serviceniveau (2011)

      Foreslået fremtidigt serviceniveau

       

      0. klasse

      Indskoling

      (samtale og undersøgelse) Lovpligtig

       

      Indskoling

      (samtale og undersøgelse)

      Lovpligtig

      Indskoling

      (samtale og undersøgelse)

      Lovpligtig

      1. klasse

      Samtale og undersøgelse (højde/vægt)

      Pædagogisk aktivitet og undersøgelse (højde/vægt) (Sundhedscirkus)

       

      Pædagogisk aktivitet og

      undersøgelse (højde/vægt) (Sundhedscirkus)

      2. klasse

      Sundhedspædagogisk aktivitet

       

      -

       

      -

      3. klasse

      Sundhedspædagogisk aktivitet

      Sundhedspædagogisk aktivitet (Du og jeg er noget særligt- om kønsidentitet)

       

       

      -

      4. klasse

      Samtale og undersøgelse (højde og vægt)

       

      Samtale og undersøgelse

       

      Samtale og undersøgelse

       

      5. klasse

      Sundhedspædagogisk aktivitet

      Pædagogisk aktivitet

      ”For drenge og piger om pubertet”

       

       

      -

      6. klasse 

      Undersøgelse (højde og vægt)

       

      Synsundersøgelse

       

       

      -

      7. klasse

      Sundhedspædagogisk aktivitet

       

      Sundhedseksperimentarium

       

       

      -

      8. klasse

      Udskoling (samtale og undersøgelse)

      Lovpligtig

       

      Udskoling (samtale og undersøgelse)

      Lovpligtig

      Udskoling (samtale og undersøgelse)

      Lovpligtig

      9. klasse

      Samtale

       

      ”Sund Sex”

      Seksualundervisning

       

      "Sund Sex"

      Seksualundervisning

        

      3.    Øvrige aktiviteter anbefalet af Sundhedsstyrelsen

       

      Type af indsats

      Seneste godkendte serviceniveau (2011)

      Fremtidigt serviceniveau

       

      Alle børn

      Gruppe-aktiviteter

      4-6 klasse - Gruppeforløb for børn ramt af skilsmisse

       -

      Alle børn

      Behovs-indsatser

      Opfølgning af behovsbørn

       

       

      Opfølgning af behovsbørn

      Overvægtsindsats

        

      Konsekvenser på småbørnsområdet

      Som det fremgår af ovenstående medfører det foreslåede serviceniveau

       

      • at det første barselsbesøg skal foregå 3-6 dage efter fødslen fremfor 3-5 dage efter fødslen. Dette vurderes mere realistisk for Sundshedsplejen at kunne efterkomme.

       

      • at der fremadrettet tilbydes 4-6 måneders besøg til familierne i stedet for 8-10 måneders besøg. En stor andel af behovsbesøgene i 2018 har omhandlet problematikker forbundet med kost og ernæring samt generel udvikling. Dette er emner som typisk er indeholdt i et 4-6 måneders besøg. Faste besøg ved 4-6 måneders alderen kan derfor formodes at få en positiv effekt på antallet af behovsbesøg, som i dag kræver en del ressourcer. Med indførelsen af et 4-6 måneders besøg kan tilbuddet om EPDS-screning ved 2 månedersalderen fastholdes, samtidig med at der påbegyndes faste ADBB-screeninger af barnet ved 4-6 måneders alderen. Vesthimmerlands kommune har i foråret 2019 investeret i at uddanne alle småbørnssundhedsplejerskerne i denne metode.

       

      • at indsatsen åbent hus/babycafe udgår af serviceniveauet. Det er forsøgt at fastholde indsatsen med åbent hus/babycafe, men der har ikke været tilstrækkeligt med deltagere til at tilbuddet har været aktuelt i en periode.

       

       

      Konsekvenser på skoleområdet:

      Som det fremgår af ovenstående medfører det foreslåede serviceniveau

       

      • at de eksisterende tilbud om sundhedspædagogisk aktivitet, synsundersøgelse og sundhedseksperimentarium ikke længere tilbydes i henholdsvis 3., 5., 6. og 7. klasse. Udeblivelse af disse tilbud får konsekvenser for den forebyggende indsats, da det vanskeliggør arbejdet med at tage udfordringerne for børnene/de unge i opløbet.

       

      I det foreslåede serviceniveau på skoleområdet foreslår Sundhedsplejen, at der iværksættes en indsats for overvægtige børn og unge. Dette for at imødekomme Sundhedsaftalen, men også på den baggrund, at Vesthimmerlands Kommune har en relativ stor andel af overvægtige børn og unge i forhold til landsgennemsnittet. På den baggrund ønskes det, at tage initiativ til at starte en overvægtsklinik i sundhedsplejeregi med henblik på at etablere et muligt tværfagligt samarbejde med relevante kommunale samarbejdspartnere.

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

      
    • Lovgrundlag

      Sundhedsloven, LBK nr. 1286 af 2/11/2018 (kap 35 og 36)

      BEK nr. 1344 af 3/12/2010

      
    • Økonomi

      Udgiftsneutral

      
    • Procesplan

      Ingen bemærkninger.

      
    • Sagen afgøres i

       Byrådet via Økonomiudvalget og Børne- og Familieudvalget.

      
    • Indstilling

      • at det reviderede Serviceniveau for Den Kommunale Sundhedspleje godkendes.



      Børne- og Familieudvalget, 3. september 2019, pkt. 135:

      Administrationens indstilling anbefales godkendt.

       

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      Børne- og Familieudvalgets indstilling anbefales godkendt.

       

      
    • Bilag

      BEKnr1344af3.12.2010

      
    
  • 314.
    Samarbejdsaftale mellem Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Vesthimmerland Kommune omhandlende kompenserende specialundervisning for voksne

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 17.01.00-G01-38-19

      Sagsbeh.: Anders Norup

      
    • Resume

      I Kommune Kontakt Rådet (KKR) har et flertal anbefalet, at der fra 2020 ikke længere skal være en fælleskommunal finansieringsaftale med Taleinstituttet og Hjerneskadecentret i nordjysk regi. På Byrådsmødet den 28. marts 2019, punkt 49, vedtog et flertal, at anbefalingen fra KKR følges, således at der ikke indgås en fælles nordjysk finansieringsaftale med Taleinstituttet og Hjerneskadecentret i nordjysk regi, til erstatning for den aftale der udløber med udgangen af 2019.

      Byrådet besluttede på samme møde, at forvaltningen skulle udarbejde forslag til sikring af forsyningsforpligtelsen på tale- og hjerneskadeområdet primært baseret på egne tilbud. Hermed fremsendes et enigt oplæg til en samarbejdsaftale for Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Vesthimmerlands Kommune til godkendelse.

       

      
    • Baggrund

      Den fælles nordjyske finansieringsaftale om drift af Taleinstituttet og Hjerneskadecentret under Aalborg Kommune udløber med udgangen af 2019. I KKR har et flertal af kommunerne besluttet, at finansieringsaftalen ikke forlænges. Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Vesthimmerlands Kommune har siden februar haft drøftelser på chef- og direktørniveau, med henblik på at afdække om det nuværende samarbejde i Center for Kommunikation og Undervisning (CKU) mellem Mariagerfjord Kommune og Vesthimmerlands Kommune kan udbygges med Rebild Kommune, samt om det er muligt at løfte det faglige niveau til også at omfatte ekspertydelser, som typisk har været købt hos Taleinstituttet og Hjerneskadecentret eller i Region Midt.

       

      Der fremlægges nu et enigt oplæg til en samarbejdsaftale til beslutning i alle tre kommunalbestyrelser med virkning fra 1. januar 2020.

       

      Aftalen bygger på følgende:

      • Aftalens målgruppe er borgere med erhvervede eller medfødte handicap indenfor hjerneskader og borgere med stemmevanskeligheder. Derudover er der mulighed for borgere med generelle indlæringsvanskeligheder og sindslidelse eller Parkinsonisme/sklerose

       

      • Aftalen løser det samlede specialiserede tilbud overfor borgere i målgruppen i de tre kommuner indenfor det kommunalt fastsatte kvalitetsniveau og gældende lovgivning, herunder specifikt overholdelse af Sundhedsstyrelsens nationale retningslinjer for erhvervet hjerneskade. Ydelseskatalog vedhæftet. CKU vil i efteråret 2019 efteruddanne personalet til at kunne varetage opgaverne omkring Amyotrofisk Lateral Sklerose (ALS er en sygdom, som rammer de motoriske nerver i hjerne, hjernestamme og den forlængede rygmarv, og som med tiden blandt andet giver synke- og talebesvær), borgere med løbsk tale, Laryngotonede (strubeopererede) og mundhuleopererede, som tidligere har været købt hos Taleinstituttet.

      Specialfysioterapi kan købes igennem Børn i Bevægelse (BIB) i Vesthimmerlands Kommune, der har efteruddannet og specialiseret en fysioterapeut. De neuropsykologiske undersøgelser vil fremover blive købt udført igennem Center for Pædagogik og Psykologi (CPP) i Vesthimmerlands Kommune med supervision af neuropsykolog fra Østerskoven i Hobro, Taleinstituttet eller Region Midt. Lignende opgaver kan efter aftale på sigt varetages af PPR/sundhedsmedarbejdere i Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommune.

      Undervisningen vil foregå på lokaliteter rundt i de tre kommuner, hvilket vil minimere borgernes transporttid

       

      • Aftalen skal sikre dialog om tilbud, planlægning, kvalitet og udvikling i de enkelte faglige tilbud og skolen som helhed. Dette sker i en administrativ styregruppe, hvor fagchefen for de tre kommuner har sæde med ad hoc deltagelse af lederen af CKU

       

      • Aftalen skal sikre, at undervisningstilbuddene koordineres fagligt og planlægningsmæssigt med den samlede vifte af tilbud på det sociale område. Hver af de tre kommuner udpeger en visitator og en stedfortræder for denne, som forestår visitation, og er kontaktperson til CKU

       

      • Aftalen er gældende fra 1. januar 2020 og indtil videre, med et opsigelsesvarsel på 1 år til udgangen af et kalenderår. Aftalen er uopsigelig til og med 31. december 2021.

      Aftalen skal løbende evalueres og styregruppen foranstalter, at der årligt udarbejdes en evalueringsrapport

       

      • Aftalen er under lov om specialundervisning for voksne, så der skal nedsættes en bestyrelse med et medlem fra hver kommunalbestyrelse, to medlemmer udpeget af handicaporganisationerne, to medarbejdere valgt af og blandt institutionens lærere og øvrige medarbejdere og et medlem valgt af og blandt institutionens brugere. Fra Vesthimmerlands Kommune er valgt Kirsten Moesgaard, og fra Mariagerfjord er valgt Peter Muhl

       

      • Aftalen er fuldt takstfinansieret som det fremgår af ydelseskataloget. Dog forpligter alle tre kommuner sig til at købe ydelserne hos CKU, hvis de er i stand til at løse opgaven.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Samarbejdsaftalen løser det samlede specialiserede tilbud overfor borgere i målgruppen i de tre kommuner indenfor det kommunalt fastsatte kvalitetsniveau og gældende lovgivning, herunder specifikt overholdelse af Sundhedsstyrelsens nationale retningslinjer for erhvervet hjerneskade.

       

      Det er forvaltningens faglige vurdering, at vi med aftalen får en opgaveløsning, der vil kunne matche borgernes behov.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Siden februar 2019 har der være afholdt 4 møder med deltagelse af fagchefer og direktører fra Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Vesthimmerlands Kommune. Derudover har der været afholdt et antal arbejdsmøder med blandt andet Østerskoven.

       

      
    • Lovgrundlag

      Lov om specialundervisning for voksne.

       

      
    • Økonomi

      CKU samarbejdet mellem Mariagerfjord Kommune og Vesthimmerlands kommune har indtil nu være rammefinansieret med en ligelig fordeling på 3.000.000 kr. årligt til hver kommune.

       

      De tre kommuner har haft følgende andel af den objektive finansiering af Taleinstituttet og Hjerneskadecentret: Vesthimmerlands Kommune ca. 400.000 kr., Mariagerfjord Kommune ca. 500.000 kr. og Rebild kommune ca. 1.000.000 kr.

       

      Samarbejdsaftalen bygger på fuld takstfinansiering, og alle tre kommuner forpligter sig til at købe ydelsen hos CKU, hvis de kan løfte opgaven. Serviceniveauet fremgår af ydelseskataloget, og ingen af de tre kommuner budgetterer med besparelser på området, så der er uændret økonomi til rådighed.

       

      Hvis det indenfor en overgangsperiode på to år viser sig, at en central visitation ud fra det kommunalt besluttede serviceniveau fører til en lavere efterspørgsel, garanterer de tre kommuner et mindstekøb på 4.200.000 kr. om året.

       

      
    • Procesplan

      Samarbejdsaftalen behandles på fagudvalg, Økonomiudvalg og Byråd i de tre kommuner i september måned 2019.

       

      Sagen er fremsendt til høring i Handicaprådet, der har møde den 20. august. Høringssvaret vil blive eftersendt til fagudvalgenes medlemmer.

       

      
    • Sagen afgøres i

      • Byrådet via Økonomiudvalget , Børne- og Familieudvalget og Sundhedsudvalget.

       

      
    • Indstilling

      1. At samarbejdsaftalen godkendes

       

      Handicaprådet, 20. august 2019, pkt. 58:

      Fraværende: Doris Lauritzen, Leif Holm Nielsen

       

      Administrations indstilling anbefales godkendt.

       

      Det kunne overvejes, om man i stedet for at uddanne en medarbejder i ALS, indgår et samarbejde med RCFM i Aarhus.

       

      Forvaltningen undersøger Vesthimmerlands Kommunes økonomisk del i samarbejdet.



      Børne- og Familieudvalget, 3. september 2019, pkt. 138:

       Administrationens indstilling anbefales godkendt. 



      Sundhedsudvalget, 3. september 2019, pkt. 126:

      Fraværende: Liselotte Lynge Jensen

       

      Administrationens indstilling anbefales godkendt.

       

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      Børne- og Familieudvalgets og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

       

      
    • Bilag

      Ydelseskatalog 2020

      Samarbejdsaftale mellem Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Vesthimmerland kommune omhandlende kompenserende specialundervisning for voksne

      Personale

      Henvisningsskema

      BY beslutning af 28.03.19 pkt. 49

      
    
  • 315.
    Præstegårdsvej 13, Aars (tidligere bh. Præstegårdsvej)

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.:  82.00.00-G01-168-19

      Sagsbeh.: Anders Norup

      
    • Resume

      Præstegårdsvej 13, Aars (bh. Præstegårdsvej) blev anvendt til børnehave indtil indvielsen af Lille Madsens Hus den 1. april 2018. Vesthimmerlands Kommune har vurderet på bygningen og har ikke kunnet finde anvendelse, hvorfor den fremtidige anvendelse skal afklares.

       

      
    • Baggrund

      Præstegårdsvej 13, Aars har gennem mange år været anvendt som børnehave. Siden indvielsen af Lille Madsens Hus den 1. april 2018, har bygningen ikke været anvendt til noget formål i Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

       

       

      
    • Forventet konsekvens

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Ingen relevant lovgivning.

       

      
    • Økonomi

      Der er ikke afsat budget til bygningsdrift, idet det daværende budget blev overført til drift af Lille Madsens Hus.

      Udgifter til bygningsdrift afholdes pt. af central konto.

       

      Den offentlige ejendomsværdi er pr. 1/10 2018 1.150.000 kr.

       

      
    • Procesplan

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Økonomiudvalget via Børne- og Familieudvalget

       

      
    • Indstilling

      • at sagen oversendes til Økonomiudvalget med henblik på afhændelse alternativt nedrivning.


      Børne- og Familieudvalget, 3. september 2019, pkt. 145:

      Administrationens indstilling godkendt.

       

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      Økonomiudvalget besluttede, at beholde ejendommen indtil videre.

       

      
    
  • 316.
    Plan- og Bæredygtighedsstrategi 2018 for Vesthimmerlands Kommune

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 01.00.05-K04-1-19

      Sagsbeh.: Merete Bach Hansen

       

      
    • Resume

      Plan- og Bæredygtighedsstrategi 2018 for Vesthimmerlands Kommune har været i offentlig høring i perioden fra 26. april til 21. juni 2019. I høringsperioden er indkommet 4 høringssvar.

       

      Der skal tages stilling til, hvorvidt disse høringssvar giver anledning til ændringer i Strategien - inden den endelig vedtagelse i Byrådet.

       

      
    • Baggrund

      Plan- og Bæredygtighedsstrategi 2018 indeholder Byrådets retningslinjer for udviklingen af Vesthimmerlands Kommune, jf. bilag med Plan- og Bæredygtighedsstrategi 2018 for Vesthimmerlands Kommune. Via de politiske drøftelser er der skabt en ledestjerne, som samler mål, fundament og fokus for kommunens fremtid. Det overordnede mål er at skabe et sted, hvor mennesker har lyst til at bo, fordi der er et solidt fundament for det gode og rige liv med mange udfoldelsesmuligheder.

       

      Strategien har været i offentlig høring i 8 uger. I høringsperioden er der indkommet 4 høringssvar, der fremstilles som resume i bilag "Oversigt over høringssvar og forvaltningens bemærkninger". Yderligere er høringssvarene bilagt i deres fulde længde og ordlyd.

       

      Høringssvarene omhandler i hovedtræk:

      • Opstilling af vindmøller Malle
      • Manglende fokus på alkohol og stoffer
      • Strategien bør i højere grad satse på bæredygtig økonomisk udvikling i balance med klima, ressourcer, natur og miljø
      • Fundamentet udvides til "Bæredygtig udvikling, natur og biodiversitet"
      • Indarbejdelse af et 4. fokusområde "Vores natur & miljø"
      • Grønt Råd involveres i højere grad (vedr. nedsættelse af lokal Agenda 21- arbejdsgruppe, revision af naturtemaerne/naturpolitik m.m.)
      • Begrænsning af byudvikling og aktiviteter i kystnærhedszonen
      • Verdensmålene konkretiseres i forhold til, hvordan målene kan opfyldes i praksis
      • Befolkning, erhvervsliv og foreninger inddrages ikke tilstrækkeligt i strategi og lokal Agenda 21 arbejdet

       

      Danmarks Naturfredningsforening Vesthimmerland har indsendt et høringssvar med ikke mindre end 33 bemærkninger. Det er et godt og gennemarbejdet høringssvar, som giver anledning til overvejelser forvaltningen om, hvordan vi arbejder med Plan- og Bæredygtighedsstrategien. DN Vesthimmerland foreslår bl.a., at "Vores natur & miljø" indarbejdes som det 4. fokusområde i Strategien, ligesom fundamentets hjørnesten i ledestjernen ændres fra " Bæredygtig udvikling" til "Bæredygtig udvikling, natur og biodiversitet". Det foreslåes også , at Grønt Råd i højere grad involveres i forhold til Agenda 21(bæredygtigheds-) - strategien samt revisionen af naturtemaerne i kommuneplanen og naturpolitikken.

       

      Høringssvarene er sendt til udtalelse i fagforvaltningerne.

       

      Der skal tages stilling til, hvorvidt høringssvarene giver anledning til ændringer i Strategien.

       

      Plan- og Bæredygtighedsstrategien behandles indledningsvist i Direktionen og i Økonomiudvalget. Herefter sendes Strategien til behandling i de politiske udvalg inden endelig vedtagelse i Byrådet.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Planloven

       

      
    • Økonomi

      Udgiftsneutral.

       

      
    • Procesplan

      Plan- og Bæredygtighedsstrategien behandles indledningsvist i Direktionen og i Økonomiudvalget. Herefter sendes Strategien til behandling i de politiske udvalg inden endelig vedtagelse i Byrådet.

       

      Efter endelig vedtagelse vil Plan- og Bæredygtighedsstrategi 2018 være gældende.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Byrådet via Fagudvalg og Økonomiudvalg.

       

      
    • Indstilling

      • at høringssvarene drøftes med baggrund i administrationens indstilling til politisk beslutning i bilaget "Oversigt over høringssvar og forvaltningens bemærkninger" i forhold til, hvorvidt der skal ske ændringer i Plan- og Bæredygtighedsstrategien, og
      • at Plan- og Bæredygtighedsstrategi 2018 for Vesthimmerlands Kommune vedtages endeligt, som indstillet af administration i oversigten og af Fagudvalg.

       

      Økonomiudvalget, 28. august 2019, pkt. 295

      Fraværende: Ingen

       

      Administrationens indstilling anbefales godkendt.

       

      Beskæftigelsesudvalget, 2. september 2019, pkt. 97

      Fraværende:  Liselotte Lynge Jensen.


      På mødet deltog Jakob Vium Dyrman, som pr. 29. august 2019 har erstattet Peter Harbo i Byrådet og Beskæftigelsesudvalget.

       

      Økonomiudvalgets indstilling anbefales godkendt med bemærkning om, at Beskæftigelsesudvalget bakker op om høringssvar fra Barnets Blå Hus vedrørende fokus på stoffer og alkohol, og anbefaler forvaltningens forslag til ændringer herom godkendt.

       

      Teknik- og Miljøudvalget, 2. september 2019, pkt 152

      Administrationens indstilling anbefales godkendt.

       

      Børne- og Familieudvalget, 3. september 2019, pkt. 149

      Administrationens indstillinger godkendt.

       

      Sundhedsudvalget, 3. september 2019, pkt. 131

      Fraværende: Liselotte Lynge Jensen

       

      Administrationens indstilling anbefales godkendt. 

       

      Kultur- og Fritidsudvalget, 4. september 2019, pkt. 96

      Fraværende: Signe Nøhr

       

      Administrationens indstilling anbefales godkendt.

      Et flertal bemærker, at natur og miljø bør spille en mere fremtrædende rolle. 

       

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      Udsat, idet der udarbejdes konkret tekst til et 4. indsatsområde til kommende Økonomiudvalgsmøde.

       

      
    • Bilag

      Høringssvar fra DN Vesthimmerland

      Høringssvar fra BaneDanmark

      Høringssvar fra Ole Smed, Blå Kors

      Høringssvar fra Søren og Rikke Torp, Malle

      Plan- og Bæredygtighedsstrategi_2018_version høring.pdf

      Oversigt over høringssvar og forvaltningens bemærkninge_ver3.docx

      
    
  • 317.
    Meddelelser

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 00.01.00-Aa00-668-18

      Sagsbeh.: Eva Bach

       

      
    • Resume

      Orientering af Økonomiudvalget.

       

      
    • Baggrund

      Orientering fra formanden.

       

      Orientering fra administrationen.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Ingen aktuel lovgivning.

       

      
    • Økonomi

      Udgiftsneutral.

       

      
    • Procesplan

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Økonomiudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at orienteringen tages til efterretning.

       

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      • Orientering om temamøde med MED-Hovedudvalget. 
      • Orientering om status på arbejdet med svømmehalsprojektet.
      • Orientering om status på igangsættelse af bymidteplanen for Aars.
      • Orientering om forventninger om udmøntning af den indgåede aftale om kommunernes økonomi for 2020.
      • Orientering om lægevagtordning.
      • Orientering om status på turismedestination.
      • Orientering om DI's erhvervsmåling.

       

      Orienteringerne taget til efterretning.

       

      
    
  • 318.
    Lukket - Meddelelser

    
  • 319.
    Lukket - Handel med fast ejendom, Farsø

    

Selvbetjening

Alle løsninger
Møder i Økonomiudvalget:
  • 11. december 2019
  • 20. november 2019
  • 13. november 2019
  • 13. november 2019
  • 23. oktober 2019
  • 23. oktober 2019
  • 02. oktober 2019
  • 11. september 2019
  • 11. september 2019
  • 28. august 2019
  • 28. august 2019
  • 21. august 2019
  • 26. juni 2019
  • 26. juni 2019
  • 20. juni 2019
  • 12. juni 2019
  • 23. maj 2019
  • 15. maj 2019
  • 15. maj 2019
  • 10. april 2019
  • 10. april 2019
  • 13. marts 2019
  • 13. februar 2019
  • 13. februar 2019
  • 24. januar 2019
  • 16. januar 2019
  • 16. januar 2019
  • 16. januar 2019
Tilbage til oversigt

Byrådets og udvalgenes åbne punkter

Dagsordener og referater før okt. 2018

Email til redaktør: Eva Bach

  • Borger
  • >Barn
  • >Bolig og Byggeri
  • >Ung
  • >Miljø og Natur
  • >Voksen
  • >Trafik og Veje
  • >Senior
  • >Beredskab
  • Erhverv
  • >Affald og Miljø
  • >Arbejdskraft
  • >Erhvervsservice
  • >Erhvervsstrategier
  • >Landbrug og virksomheder
  • >Tilladelser og bevillinger
  • >Udbud og Indkøb
  • >Erhvervsgrunde og erhvervsejendomme
  • Kultur, Fritid og Turisme
  • >Begivenheder og Events
  • >Kultur og fritid
  • >Fritidsliv
  • >Aktiviteter for børn og unge
  • >Turisme
  • >Naturoplevelser
  • >Kultursamarbejde
  • >Prisuddelinger
  • Politik
  • >Byråd og Udvalg
  • >Politikker og Planer
  • >Råd og Nævn
  • >Visioner og Strategier
  • >Dagsordener og Referater
  • >Økonomi og Budget
  • >Høringer og Afgørelser
  • >Valg
  • Kommunen
  • >Kontakt og åbningstider
  • >Om kommunen
  • >Landsbyliv
  • >Tilflytter
  • >Presse og kommunikation
  • >Nyheder, presse og sociale medier
  • >Kommunen som arbejdsplads
  • >Fundraising og crowdfunding

Vesthimmerlands Kommune

Vestre Boulevard 7
9600 Aars
Telefonnummer 99 66 70 00
post@vesthimmerland.dk 
sikkerpost@vesthimmerland.dk

CVR-nummer 29 18 94 71
Ean-numre
Øvrig kontaktinformation
Privatliv og databeskyttelse

 

Redaktørlogin

Vi anvender cookies på denne hjemmeside til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at klikke på et link på denne side, giver du os tilladelse til at sætte cookies. Læs vores cookiepolitik