Beskyttelse af privatlivet

Med Vesthimmerlands Kommunes privatlivspolitik ønsker vi at forklare, hvordan vi indsamler, bruger og beskytter de personoplysninger, vi har om dig.

Indsigt og revidering
Privatlivspolitikken beskriver også dine muligheder for at få indsigt og revidere i oplysningerne. Det er Vesthimmerlands Kommunes målsætning at beskytte dine personlige oplysninger, uanset hvorfra de indsamles, videregives eller opbevares.

Personlige oplysninger
Personlige oplysninger forstås som oplysninger, der kan bruges til at identificere en person, det være sig for- og efternavn, privatadresse eller anden fysisk adresse, e-mailadresse eller andre kontaktoplysninger, uanset om de vedrører personens private bopæl eller arbejdsplads.

Vi beskytter børn og unge
Vesthimmerlands Kommune er opmærksom på, at der i særlig grad skal være opmærksomhed på at beskytte børn og unges privatliv. Vi registrerer ikke personlige oplysninger fra børn og unge udover en autoriseret indsamling af data til statistiske formål. Vores privatlivspolitik gælder således også til beskyttelse af børn og unge.

Post
Post til kommunen bliver skannet og opbevaret på en sikker server, der er utilgængelig for uvedkommende.
Posten videresendes elektronisk til rette sagsbehandler, der arkiverer dokumentet i den aktuelle sag i Vesthimmerlands Kommunes elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem. Heri opbevares ligeledes udgående og interne dokumenter samt dagsordener.

Fortrolige data sendes aldrig fra kommunen via internettet uden brug af kryptering og digital signatur.

E-mail
E-mail til kommunens hovedmailadresse
post@vesthimmerland.dk videresendes til den rette sagsbehandler eller forvaltning, alt efter hvortil den er stilet.
Mails der har relation til en sag, eller som kræver et svar, arkiveres ligeledes elektronisk i kommunens elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem.

Sikker e-mail
Vesthimmerlands Kommune anbefaler, at du anvender sikker kommunikation i din korrespondance med os, hvis din henvendelse indeholder personlige og følsomme oplysninger. Det gøres ved at signere og kryptere e-mails til os.

Fortrolighed
Det betyder, at ingen andre end dig og medarbejderne i Vesthimmerlands Kommune kan læse informationerne.

Sikker mail
Hvis du ønsker at sende en sikker mail til kommunen, kan du vælge mellem to metoder. Begge metoder kræver, at du har en Digital Signatur. Du kan følge fremgangsmåden, der er beskrevet
her (der åbnes et nyt vindue).

Selvbetjening
Den selvbetjeningsservice, du finder på kommunens hjemmeside under "Borgerservice", er udviklet af forskellige virksomheder og myndigheder. I dette afsnit kan du læse om privatlivspolitikken i den selvbetjeningsservice, der er udviklet af KMD og om, hvordan vi indhenter oplysninger om dig, så kommunen kan behandle din henvendelse. Du kan læse om, hvilke oplysninger vi indhenter, og hvordan vi behandler dem.

Personlige oplysninger bliver behandlet fortroligt
Når du henvender dig til din kommune ved hjælp af en af KMD's selvbetjeningsservices sker der følgende:

  • Du vil blive bedt om at afgive personlige oplysninger, som f.eks. personnummer, civilstand og indkomst.
  • Ingen af dine personlige oplysninger vil af KMD blive brugt til andre formål, videregivet eller solgt til andre (tredjepart), medmindre du i den enkelte service har accepteret, at dette sker.
  • De oplysninger du giver, overføres krypteret til kommunens datssystemer via en sikker forbindelse. Dermed er du sikker på, at ingen andre vil kunne se dem.
  • Så snart dine oplysninger er i kommunens "varetægt", bliver de behandlet efter kommunens sikkerhedsregler.

Anonyme data
Ud over de personlige oplysninger, indsamler KMD en række anonyme data. Det kan være informationer om din PC, f.eks. browsertype og -version og hvilke af KMD's sider, du har besøgt. Alt sammen helt anonyme oplysninger, som ikke kan føres tilbage til dig. Dem bruger KMD til demografiske og brugerrelaterede statistikker for at kunne gøre deres løsninger endnu bedre. Disse anonyme statistikdata giver KMD videre til kommuner, portalejere eller andre, der bruger KMD's selvbetjeningsløsninger.

 

Brug af cookies

  • En cookie er en lille "nøgle" med samme navn som hjemmesiden.
  • En cookie bruges til at registrere, hvor mange der besøger vores hjemmeside.
  • Der er ingen personlige oplysninger gemt i cookien, som gemmes lokalt på din computer.
  • Den har til formål at give os nogle oplysninger, som vi kan bruge til at føre statistik, så vi kan forbedre vores hjemmeside.
  • Cookien bruges også til f.eks. at sikre, at du får lov til at udfylde og sende en bestemt formular én gang.

Ja - eller nej tak til cookies
De fleste browsere er sat op til at acceptere cookies. Hvis du vil, kan du indstille din browser til enten at gøre dig opmærksom på, når du har modtaget en cookie, eller til at nægte at modtage cookies. Så må du dog være forberedt på, at visse funktioner på mange hjemmesider ikke vil fungere korrekt.

Vi registrerer

Ingen af disse oplysninger videregives til andre. Oplysningerne bruges udelukkende til statistiske formål.

Kontrol med personlig information

  • Du kan til enhver tid spørge os, om vi opbevarer personlig information om dig
  • Du kan også bede om at få en kopi af de personlige data, vi har om dig.
  • Før vi sender personlig information til dig, vil vi bede dig om at identificere dig.
  • Kan du ikke bevise din hævdede identitet, forbeholder vi os retten til at nægte at sende dig personlig information. Du kan selvfølgelig bede om gebrundet svar for denne handling.
  • Vi vil gøre en stor indsats for at sende dig den ønskede information indenfor rimelig tid, og vi afholder omkostninger i forbindelse med at sende dig dine data.
  • Du kan på ethvert tidspunkt anmode om, at vi sletter eller retter dine personlige information i vores registreringer.

    Kontakt
    post@vesthimmerland.dk for anmodninger af ovenstående karakter, eller skriv til os på følgende adresse:

Vesthimmerlands Kommune
Himmerlandsgade 27
9600 Aars

Sikkerhed i informationsindsamling og -lagring
Vesthimmerlands Kommune har implementeret en sikkerhedspolitik med tilhørende procedurer og teknik. Det har vi gjort for at sikre de personlige data mod:

  • Uautoriseret adgang
  • Ukorrekt brug, genbrug eller offentliggørelse
  • Uautoriseret sletning eller tab
  • Ukorrekt sletning eller tab

Alle vore medarbejdere, som har adgang til, eller er associeret med behandling af personlige oplysninger, er forpligtet til at respektere vores besøgendes personlige data.

Klager over informationsindsamling og -anvendelse

  • Vesthimmerlands Kommune er underlagt persondatalovens bestemmelser om behandling af personlige oplysninger.
  • Persondataloven administreres af Datatilsynet. Oplever du en krænkelse af dit privatliv under brug af kommunens hjemmeside, eller ved anden kontakt med Vesthimmerlands Kommune, kan du klage til Datatilsynet over kommunens praksis.

    Datatilsynets kontaktoplysninger er:

    Datatilsynet
    Borgergade 28, 5.
    1300 København K

    Telefon: 33 19 32 00
    Fax: 33 19 32 18
    E-post:
    dt@datatilsynet.dk
    http://www.datatilsynet.dk


 

 
Sidst opdateret: 19-08-2009
Email til redaktør: Jeannette Bylov.
Side ID: 10891
Bookmark and Share